RENOVERING AF EMMA MARTINYs 60'ER VILLA

Vi drømte om et gammelt hus, som var klassisk, og hvor der ikke var gjort for meget til at starte på. Så kunne vi sætte vores eget præg, og lege med, hvordan vi kunne lave noget, der passede ind i stilen.
— Emma Martiny

Da Emma og Simon købte det modne parcel i Aarhus, drømte de om et hjem, hvor fortidens elegance møder nutidens nordiske design. Og netop dét har de nu fået. Hjemmet efterlader i dag et stilrent, lækkert indtryk med gennemgående rå sten, varmt egetræ og fritlagte bjælker.

Mureren.nu renoverer entré hos Emma Martiny.jpg

Klassiske farver, ro og elegance møder én i døren med klare snit mellem fliser og væg, så gulvet understøtter linjerne i resten af hjemmet. Ved at anvende en fuge i samme nuance som fliserne, opnåes der en ensartet flade, som danner rammen for netop dét.

Det faglige niveau hos Mureren er højt. Det gælder både for rådgivere og håndværkere. Vi blev spurgt til detaljer, som kunne være vigtige, men vi overhovedet ikke havde tænkt på. Og så tager de sig tid til at forventningsafstemme. Dét har været vildt betryggende.
— Emma Martiny

Emma og Simon fortæller også, at det har givet særligt indtryk, at der har været så stor ærlighed omkring, hvor pengene i virkeligheden nok er givet bedst ud. Det gælder under hele entreprisen – fra materialevalg til bedst brugte mandetimer. Det har gjort det mere gennemskueligt for dem at kontrollere budgettet, og træffe de rette beslutninger. For beslutninger ér der mange af. Derfor er det også deres råd, at andre forbereder sig på at have både ja- og nej-hatten ved hånden, når de sætter gang i lignende projekter.

Billede-78.jpg

I badeværelset giver de neutrale farver plads til en følelse af velvære. Samtidig sikrer både indretning og materialer, at fladerne er nemme at rengøre – og holder mange, mange år endnu.

Den grå flise og fuge er gennemgående fra entré ud på badeværelse, så der opleves en sammenhæng mellem rummene i huset. Igen skaber de ensartede flader og rene linjer ro og balance.

Billede-79.jpg
 
Billede-70.jpg
Billede-80.jpg

Emma og Simon har fået et badeværelse, som er et helt andet end det, de købte huset med. Særligt valget om at udvide rummet og bringe ovenlyset ind, er de vildt glade for. Det naturlige lys giver også en helt anden fornemmelse.

badevaerelse hos emma martiny af mureren.nu før/efter

De mærkede ellers tydeligt sommerfuglene i maven, da de underskrev købet af den modne renoveringsparate villa. Og imens de glædede sig til at indfri husdrømmen, vidste de også, at det krævede lidt at nå dertil. I begyndelsen overvejede parret at stå for byggeledelsen selv, men opdagede hurtigt, at hele planlægnings-, tilbuds- og renoveringsprocessen var svær at danne sig et overblik over. Da rakte de ud til en række entreprenører, og valgte Mureren.nu ud fra mavefornemmelsen.

Det har været enormt professionelt det hele – og tilbuddene meget gennemarbejdede. Anvendelsen af programmer for digital underskrift og projektstyring gav efter vores opfattelse Mureren et forspring til de andre, vi indhentede tilbud fra, idet alt fremstod, ja prof og velovervejet. Det giver en virkelig god proces, at tingene foregår digitalt.
— Emma Martiny

Alt i alt står familien nu lettede og glade tilbage efter et godt samarbejde. Emma, Simon og lille Otto har fået det hjem, de har drømt om, med både nyheder og originale skævheder, og vi kan hos Mureren kun være glade for at have leveret et godt resultat til endnu en aarhusiansk familie.


Skal vi se på dit projekt – så tag fat i os. Vi vil glæde os til at høre fra dig.

Jeanett Kristensen