ETABLERING AF NYT KÆLDER-BADEVÆRELSE I ÅBYHØJ

Ejerne af et tre etagers hus fra 1937 med kun ét badeværelse, tog kontakt til Mureren.nu med ønsket om at etablere et badeværelse i husets kælder plan. Det kom der et spændende og udfordrende projekt, og ikke mindst meget tilfredsstillende resultat ud af. Læs bygherres berettelse om projektet her og se billeder af det flotte nye og rummelige badeværelse, som på én gang er både moderne og med respekt for husets oprindelige stil.


sildebens fliser.jpg

ARBEJDER I DETTE PROJEKT: RENOVERING, KÆLDERUDGRAVNING, NYT BADEVÆRELSE, NEDBRYDNING, GULVVARME, EL, VVS, INTERIØR, KLOAKERING, NYE LOFTER, BRUSEKABINE, NYE VINDUER, FUNDAMENT, FAGENTREPRISE


Huset fra 1937 havde kun et badeværelse, så bygherre havde altid haft et ønske om at etablere et badeværelse mere. 

Badeværelset kunne umiddelbart kun etableres ét sted i huset, nemlig i et lille kælderrum, som ellers var samlingsstedet for hele husets installationer (vand, el og varme).  For at få det nye badeværelse stort nok var det desuden nødvendigt, at inddrage en del af et andet kælderrum og der var derfor både vægge der skulle flyttes/opbygges og gulv der skulle sænkes pga. forskel på gulvhøjden i de oprindelige rum.

Kompleksiteten i opgaven gjorde, at en del andre håndværkere opgav projektet. Bygherre fortæller:

“Vi fik andre tilbud, men vi var ikke i tvivl om at det var Valdemar og Mureren.nu der skulle stå for opgaven.

Opgaven var uden tvivl besværlig, men i modsætningen til flere andre, så så Valdemar ikke problemer i de udfordringer der var, men søgte i stedet efter mulighederne for at løse dem.

Mureren.nu var i sidste ende den eneste af dem vi fik tilbud fra, som ville lave vores projekt som vi gerne ville have det.”

 

Kælderbadeværelse synlige bjælker.jpg
badekar.jpg

FRA IDÉ OG TEGNING TIL FÆRDIGT BAD
I dette projekt lavede bygherre og Mureren.nu i fællesskab tegninger over projektet. De blev tilpasset en del gange for at sikre, at de helt rigtige løsninger blev valgt uden at gå på kompromis med bygherres ønsker.

Ifølge bygherre var Mureren.nu en stor del af hele byggeprocessen og var en stærk hjælp ift. mange af de beslutninger der blev taget undervejs: “Valdemar var god til at rådgive om hvad forskellige løsningsmuligheder ville bære med sig ift. både pris og praktik i hverdagen og vi valgte på baggrund af den rådgivning bl.a andre fliser, epoxy fuger og at loftet skulle hæves.” - siger bygherre.

Projektet startede op og det viste sig, at der også blev behov for at lave ny understøbning af fundamentet langs husets ydermur. Ydermere skulle gulvvarmen i den resterende del af kælderen tilpasses da der blev lavet om på rummenes fordeling. Der skulle laves ny kloak til toilet og afløb og alt vvs og strøm i badeværelset skulle laves fra bunden.


Undervejs besluttede bygherre at hæve loftet for at få fritlagt de gamle originale bjælker.Desuden lå der et stort stykke arbejde i at få samlet alle installationer i en smart løsning på mindst mulig plads. Installationerne er gemt inde bag muren, s…

Undervejs besluttede bygherre at hæve loftet for at få fritlagt de gamle originale bjælker.

Desuden lå der et stort stykke arbejde i at få samlet alle installationer i en smart løsning på mindst mulig plads. Installationerne er gemt inde bag muren, som adskiller brusekabinen fra området med vask og toilet. På muren er installeret et gulv til loft spejl.

hvide højglansfliser i sildeben .jpg

VI SPURGTE BYGHERRE HVORDAN HAN OPLEVEDE PROJEKTETS FORLØB:

“Kvaliteten af håndværket er der ikke en finger at sætte på. Man møder altid udfordringer undervejs, men alt blev løst og det endelig resultat er i top klasse. Alle håndværkere var imødekommende og havde god orden i deres arbejde.” 

UDFORDRINGERNE:

I et større byggeprojekt møder man næsten altid udfordringer som man ikke havde forudset. Ofte er de af mindre karakter. Men skulle der mod forventning opstå større udfordringer, så har Mureren.nu altid fokus på problemløsning, således der er mindst mulig påvirkning af byggeriets budget og tidsplan. Under projektet her opstod der flere uventede udfordringer som bl.a. krævede forsikringens indblanding.

Om udfordringerne siger bygherre: “Valdemar var under hele forløbet enormt god til at bidrage med sin faglige ekspertise og både rådgive os og kommunikere med de relevante forsikringsfolk. Når vi havde spørgsmål eller tvivlspunkter kunne vi altid få kontakt til nogen fra Mureren.nu som enten kunne svare os eller hurtigt fremskaffe et svar. “

Pga. de uforudsete problemer steg budgettet også en del, men der var hele tiden en god dialog omkring det og bygherre følte sig under forløbet vel informeret om de prisændringer der opstod og på den måde undgik ubehagelige økonomiske overraskelser.

“Vores ønsker blev hørt og på bedste vis forsøgt efterkommet hele projektet igennem og vi endte derfor i sidste ende ud med et færdigt resultat som er blevet langt bedre end vi havde turdet håbe på".


pudsede vægge.jpg
Fuger og fliser.jpg
DSCF6208.jpg

DET SIGER BYGHERRE

“Mureren.nu er et meget professionelt firma og vi var ikke på et eneste tidspunkt bekymrede for at lægge hele projektet i deres hænder. Fagligheden var høj, opmærksomheden på os som kunder og de ønsker vi havde var stor og vi blev altid mødt af smil og positiv tilgang af alle i firmaet. Vi ville ikke tøve et sekund med at anbefale Mureren.nu til andre og selv benytte os af dem igen.”