Vi starter fra bunden
Du har en ide om optimering af dit hjem? Vi fører dig frem og skaber dine nye rammer
Du kan have behov for et ekstra værelse eller badeværelse i dit hjem, uden helt at vide, hvor og hvordan det skal kunne lade sig gøre. Du kan også have en løs fornemmelse af, at noget skal laves om i dit hjem, uden at vide, hvad mulighederne er og hvordan projektet skal gribes an.
Hos Mureren.nu har vi gode erfaringer med at indgå i modningen af ideerne og tilpasningen af løsningerne. Vi har vores egen arkitekt, der sammen med en rutineret totalentreprenør kan komme på besøg hos dig og på stedet præsentere tegninger og modeller, der illustrerer en tilbygning, kælderindretning, flytning af vægge og generelt mulighederne i dit hjem.